Fra Z-A

Fagligt input - materiale der holder dig fagligt ajour

Sansestimulation

Sense er vores afdeling for sansestimulation og relaterede produkter.

Mennesket har i alt 7 sanser, som løbende giver input til hjernen. Bearbejdningen af disse input kan hos nogen, af flere årsager, være forstyrret, og dermed have stor betydning for, hvordan vi trives i hverdagen.

Er der af forskellige grunde uorden i vores sansesystem, kan det føre til forskellige problemer i hverdagen af lettere eller sværere grad.

Vores produkter kan bidrage til at afhjælpe sådanne problemer. Ved at stimulere visse sanser mere end andre, dæmpes indtrykkene fra øvrige sanser. Dette kan afhjælpe en lang række af følgende problematikker:

  • Sanseintegrationsproblemer
  • ADHD og relaterede problemer
  • Autisme Spektrum Forstyrrelser
  • Angst, depression og skizofreni
  • Anoreksi/bulimi
  • Psykisk og motorisk uro
  • Demens
  • Koncentrationsproblemer
  • Humørsvingninger
  • Generel dårlig søvnkvalitet eller indsovningsvanskeligheder
  • Neurologiske forstyrrelser
  • Spasticitet
  • Stress
  • Uro og “tankemylder” i både dag-og nattetimerne

 

Baggrund

Sanseintegrationsbehandling er udviklet af den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres til at udvikle sansernes samarbejde med hjernen i forbindelse med udviklingsforstyrrelser.

En velfungerende sanseintegration er for eksempel, når du kan bevare fokus på at skrive en vigtig note, samtidig med at radioen kører, en bil dytter og vaskemaskinen kører.

Nogle mennesker har svært ved at bearbejde de inputs, som sanserne sender til hjernen og det kan give store problemer i hverdagen.

Mange børn med ADHD lider for eksempel af en svækket sanseintegration. De har svært ved at koncentrere sig, slappe af, sidde stille, falde i søvn og føler en generel fysisk eller psykisk uro.

 

Berøringssansen (den taktile sans)

Berøringssansen er på vores hud og i alle slimhinder og er med til at give besked til hjernen om, hvor kroppen er i forhold til en bestemt genstand eller andre mennesker. Kæderne, og påvirkningen af trykket herfra, hjælper til at give tryghed og øger kropsbevidstheden.

 

Muskel- og ledsansen (den proprioceptive sans)

Denne sans fortæller os, hvordan vores muskler og led skal reagere. Problemer med denne sans kommer til udtryk ved klodsethed eller ved, at personen har svært ved for eksempel at gribe en bold eller holde balancen. Kæderne, og påvirkningen af trykket herfra, hjælper til at give ro og øger kropsbevidstheden.

Kædedynen og kædevesten stimulerer den taktile sans og den proprioceptive sans og giver ro, tryghed og afslapning. Kort fortalt kan man sige, at ved at øge stimuli på disse sanser, dæmpes input fra øvrige sanser. Hjernen skal derfor ikke på ”overarbejde” for at organisere for mange input ad gangen. Dette skaber følelsen af mere ro, mulighed for koncentration og højere grad af trivsel.